- 05-Januar-2021
-
Aflysning af næste medlemsmøde
Kære medlemmer.
Endnu engang godt nytår.
Vi må desværre aflyse næste medlemsmøde med Erik K. Christensen som udstiller pga. de voldsomme restriktioner Regeringen har indført dagsdato. Når muligheden for at afholde nye medlemsmøder kommer der besked herom. Vi prøver at lave en ny plan for resten af 2021 så snart der gives grønt lys for dette.
Vi har fået en ny mulighed for at betale kontingent til Hvidovre kunstforening via MobilePay: 702801. Selvfølgelig kan kontingentet stadig indbetales via vores Bankkonto.
Vi håber at i holder jer raske og fri for virus, så vi igen kan ses.
På bestyrelses vegne
Bente Gammelgaard
Formand
Medlemmernes udstilling AFLYST
Kære Medlemmer.
Covid-19Testcenteret åbnede i dag kl. 10 i Kometen. Det gør, at biblioteket har aflyst vores udstillingen og fernisering. Det er utroligt ærgerligt, at vi må aflyse denne begivenhed. Vi tager det op i det nye år og ønsker alle medlemmer en god jul og godt nytår.
Med venlig hilsen
Bente Gammelgaard
Formand Hvidovre Kunstforening
Nyheder fra kunstforeningen
- 24-November-2020
-
Medlemsmøde
Vi må desværre udsætte Julebanko den 7. december pga. restriktionerne i Bibliotekscaféen. Men der afholdes en fernisering med medlemmernes værker.
Medlemsmødet starter som normalt kl. 18.45.
Julebanko kommer på et senere tidspunkt, når vi alle kan være i bibliotekscaféen. - 28-September-2020
-
Bliv medlem nu og spar penge.
Er du interesseret i et medlemskab af Hvidovre Kunstforening?, ja så har vi et tilbud. Et medlemskab kører normalt fra januar - januar, men hvis du betaler allerede nu gælder kontingentet helt frem til 31, december 2021. Dog kan du ikke være med i vores udtrækning af indkøbte kunstværker før i 2022, medmindre du betaler kontingent for både 2020 og 2021. Tryk på overskriften og se hvordan du bliver medlem af Hvidovre kunstforening.
- 18-September-2020
-
Nyt medlemsblad
Se det nye medlemsblad.
- 17-September-2020
-
60-års jubilæumsfest
På et møde i Hvidovre Kunstforenings bestyrelse onsdag den 16. september blev det vedtaget, at udskyde foreningens 60-års jubilæumsfest til 2021 pga. restriktionerne vedrørende Covid-19.
Med venlig hilsen
Bente Gammelgaard
Formand - 08-September-2020
-
Arrangementer
Hvidovre Kunstforening fylder 60 år i 2020. Hvidovre Kunstforenings 60-års Jubilæumsudstiiling på Hvidovre Hovedbibliotek fra den 25 september - 22 oktober 2020 med fernisering for medlemmerne den 30 september kl. 18.45. Se mere på den nye side: Månedens kunstner.
- 28-August-2020
-
Ny bestyrelse i Kunstforeningen
Hvidovre Kunstforening har fået en helt ny bestyrelse( se under bestyrelse)
Hvidovre Kunstforening 1960 - 2020
Velkommen til Hvidovre Kunstforening.
Hvidovre Kunstforening arrangerer udstillinger med kendte og mindre kendte kunstnere indenfor maleri, skulptur, keramik, glas, vævning m.m. I forbindelse med udstillingerne holdes medlemsmøder, hvor kunstnerne kommer og fortæller om deres værker.
Vi besøger også kunstsamlinger og aktuelle udstillinger, og vi besøger kunstnere i deres atelier og får derved et godt indblik i de teknikker og arbejdsmetoder, der anvendes.
Hvidovre Kunstforening udgiver et medlemsblad, der løbende orienterer om foreningens aktiviteter og tegner et portræt af den førstkommende udstiller i foreningen. For medlemmer med en kunstnerisk åre holder foreningen med mellemrum en udstilling af medlemmernes egne værker.
Hvidovre Kunstforening har eksisteret i 60 år i 2020.
Vi holder til i Bibliotekscafeen ved Hvidovre Hovedbibliotek.